Vielse

 

Tillykke! Vi glæder os til at være en del af jeres store festdag, hvad enten det er i Vejleå Kirke eller i Ishøj Kirke.

 I ringer blot til kirkekontoret, 4354 0073 - dog tidligst 1 år i forvejen - og spørger om muligheden for at blive gift i Ishøj Kirke eller Vejleå Kirke. Inden vielsen skal kirkekontoret modtage jeres prøvelsesattest (originalen) samt navn og adresse på 2 vidner, som vil være til stede ved vielsen. Prøvelsesattesten udstedes af borgerservice via www.borger.dk, hvor I også kan læse om borgerlig vielse.

PRØVELSESATTEST  På www.borger.dk udfylder I digitalt en blanket: Ægteskabserklæring. Som kvittering får I fra Borgerservice prøvelsesattesten, som I afleverer til vielsesmyndigheden - kirkekontoret i den kirke, hvor I skal giftes.  Attesten er gyldig i fire måneder fra udstedelsesdatoen.

Kirkelig velsignelse:

Man kan også få en kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab. Selvom man allerede er blevet gift på rådhuset, kan man godt ønske at få sit ægteskab velsignet i kirken. Lidt forenklet kan man sige, at man i kirken får den del af en kirkelig vielse, som borgmesteren ikke kan bidrage med, nemlig Guds velsignelse. Der kan være mange forskellige grunde til at ønske en kirkelig velsignelse af sit ægteskab. Man er altid velkommen til at tale med præsten om sine spørgsmål og tanker i den forbindelse.

Den kirkelige velsignelse har intet juridisk/borgerligt indhold. Det er derfor ikke nødvendigt med nogen prøvelsesattest. Til gengæld skal man kunne forevise en borgerlig vielsesattest.

 

Lidt om vielsens baggrund

Vielsen er for længst vandret ind i kirken. Engang foregik den i brudens eller brud-gommens hjem. Det var fædrene, der gav de to unge til hinanden. Man kunne så vælge en tid efter at fejre vielsen i kirken. Det foregik ved slutningen af søndagens gudstjeneste i overværelse af sognet. På et senere stadie mødtes brud og brudgom uden for kirken, hvortil de var blevet fulgt under musik og sang. Bryllup betyder egentlig brudeløb. Når den juridiske del, tilspørgsel og håndslag, havde fundet sted, gik brudeparret forrest op af kirkegulvet med deres følge bagefter. Ved altret bad præsten da om Vorherres velsignelse. Sådan fandt det sted, da Martin Luther giftede sig med Katharina von Boa.

Dengang som i dag skulle der være vidner tilstede, det havde kirkeinstitutionen betinget sig. Derfor findes der en rørende skildring af vor reformators vielse. I dag er de to dele, den juridiske og den religiøse, smeltet sammen. Sådan at både sammengivning, bøn og velsignelse finder sted i kirken helt oppe foran altret. Det ritual, vi kender i dag, er en hybrid af flere traditioner, der kommer fra både England, Norge og Sverige.

Det ældste træk under alle omskiftelserne er brudeparrets Ja-ord og håndslag, og det fortæller os, at ægteskabet er en pagtsslutning mellem to med Vorherre som den tredje og forbindende instans. Præsten beder på brudeparrets og forsamlingens vegne om Guds velsignelse og hjælp