Fødsel, navngivning og navneændring
Fødsel
Registreringen af en fødsel sker automatisk, hvis der har været en jordemoder til stede. Har der ikke været en jordemoder til stede, anmelder moderen fødslen på www.borger.dk, søg Fødselsanmeldelse.
UGIFT: Omsorgs- og anvarserklæring udfyldes SENEST 28 DAGE EFTER FØDSLEN på www.borger.dk, vælg Familie, vælg Faderskab.
Har I ikke NemID, kan blanketter hentes på http://www.personregistrering.dk/
Navngivning
Et barn skal navngives inden det fylder 6 måneder.
Du kan navngive dit barn via www.borger.dk med digital signatur/MitID eller få det navngivet via dåb.
Har I fælles forældremyndighed, skal I begge underskrive blanketten digitalt. Du kan læse om reglerne for navne på Familieretshusets hjemmeside, www.familieretshuset.dk, søg på Navnelister.
Navngivning i Folkekirken og anerkendte trossamfund: Du har også mulighed for at navngive dit barn ved dåb i folkekirken eller i et anerkendt trossamfund. Du ringer blot til den kirke, hvor du ønsker barnet døbt.
Navneændring
Du søger om at ændre dit eller dit barns fornavn, mellemnavn eller efternavn med digital signatur/MitID på www.borger.dk, vælg Familie, vælg Navneændring.
Skal din ansøgning om navneændring behandles i Familieretshuset, vil du blive orienteret om, at ansøgningen er sendt dertil. Der er gebyr for navneændringer. Der betales dog ikke gebyr ved ansøgning om navneændring, der sker i forbindelse med en vielse, hvis ansøgningen er indgivet senest 3 måneder efter vielsen, eller for børn under 18 år som følge af forældrenes navneændring.
Søges der om navneændring for flere personer, skal der betales gebyr for hver ansøger. Der skal dog kun betales ét gebyr, hvis ansøgningerne om navneændring omfatter ægtefæller, ugifte samlevende, søskende eller plejebørn under 18 år.
Læs mere om navneændring og gebyrer på www.familieretshuset.dk, Navneændring.
Du skal selv sørge for nyt pas og evt. nyt kørekort. Der skal ligeledes betales gebyr for nyt pas og kørekort.