Himmelske Kroppe – ingen krop, ingen kirke!
Vi strækker os mod himlen, bøjer os mod jorden
søger efter nærvær, trækker vores vejr.
I kirken er der højt til loftet, vi kan komme som vi er.
Tilmelding er nødvendig.
Himmelske Kroppe er et samarbejde mellem psykomotorisk terapeut Tanja Bloch og Sognepræst Ane Øland Bækgaard i Ishøj Kirke, hvor vi vil bruge hele kroppen som redskab til at forsøge at falde på plads i det nærvær og den fred et kirkerum kan give. Vi har fokus på kroppens balance, vejrtrækning og ro. Vi styrker os og vi strækker os.
En session varer 5 kvarter og foregår på måtter i kirkens midtergang. Måtter forefindes i kirken, kom iklædt behageligt tøj og medbring med fordel et lille tæppe.
Der er plads til 12 deltagere pr. gang, derfor skal man melde sig til hver enkel begivenhed.
Du tilmelder dig via formularen ved begivenheden her på hjemmesiden.
Man forpligter sig kun for den gang man melder sig til.
Det er gratis at deltage.
I stilheden som er livets egen,
sætter vi hele kroppen ind på at falde på plads i os selv
med Guds himmelhvælving om horisont.