Vægskulpturerne

Det sidste element i Vejleå Kirkes udsmykning er Peter Brandes' fire store stentøjshoveder, som er ophængt eller opstillet på konsoller på kirkeskibets to langvægge. De er alle ens i størrelse og næsten også i form, men har forskellige farver: rød, hvid, sort og guld. Disse skulpturer kan fortolkes på flere måder, men to af dem er åbenlyse:

Det dramatisk blodigtrøde hoved på nordvæggen, der ser ud, som om det vokser ud af kirkens mure, er den korsfæstede i dødsøjeblikket: Hæver man blikket til det røde glasmaleri, opdager man, at hovedet er sænket i nøjagtig samme vinkel. Hvor er da kroppen? - Vi må tro, at form og placering skal minde os om, at kirken er gjort af levende stene, d.v.s. at kirken eller menigheden er Kristi krop og Kristus dens hoved.

På den modsatte væg er de tre andre hoveder opsat over den forreste indgangsdør. Der er her antydet en Golgata-scene med den gyldne, sejrende Kristus mellem den hvide røver - måske ham, til hvem Jesus siger: 'I dag skal du være med mig i Paradis' - og den sorte røver (som dog har lidt guld på halsen).

Når man fra rummet betragter alle fire hoveder, er det, som om de alligevel hører sammen i en spændingsfuld helhed. Deres formmæssige enshed gør det vanskeligt at være sikker på, hvem der ikke er Kristus! Man skal måske tolke det udfra den indbyrdes spænding mellem evangeliernes beretninger om korsdøden, fra det afmægtige: 'Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?' hos Markus - vist ved det røde hoved - til det afklarede: 'Det er fuldbragt!' hos Johannes - vist ved det gyldne hoved.