Grundstensdokumentet

Et kirkebyggeri er en meget langstrakt proces, hvor der er mange involverede parter, både i den politiske og den praktiske del.

Man får et godt indtryk heraf på det grundstensdokument, som er muret ind i den sydlige mur ved siden af indgangen til kirkerummet i Vejleå Kirke. Dokumentet ligger i en messingcylinder med påskriften „Vejleå Kirke 1996-1997“. I cylinderen er der et sæt tegninger af kirken, et sæt mønter årgang 1996 samt et eksemplar af indvielsesdagens udgave af Dagbladet Roskilde.

Stedet er synligt ved den indmurede sten med kirkens daværende logo, som er hentet fra Ishøj Kirke. På selve grundstensdokumentet skildres både beslutningsprocessen før byggeriet og det efterfølgende byggeforløb med navns nævnelse af alle de personer og firmaer, som var involveret i kirkebyggeriet.

Du kan hente en pdf af grundstensdokumentet via dette link

Grundstensdokumentet er indmuret bag gengivelsen af det gamle bomærke.