En personlig beretning om byggeprocessen

Bjarne Gosvig, formand for det daværende byggeudvalg, har skrevet nedenstående beretning om byggeprocessen.

Du kan også hente artiklen som pdf her via linket

Historien om opførelsen af Vejleå Kirke

af Bjarne Gosvig

Et parcelhus opføres normalt inden for et år. Sådan er det ikke, når der skal bygges en kirke. Det er en kompliceret proces. Alt omkring opførelse af en ny kirke skal godkendes af Kirkeministeriet. Der er utrolig mange regler og love. Menighedsrådet skulle selv stå for alt arbejde med hele byggeriet. Der var mange skrivelser, der blev sendt frem og tilbage mellem Kirkeministeriet og Menighedsrådet. Sagsgangen er lang, kompliceret og tung, da alle skrivelser skulle sendes via provstiet til Helsingør Stift ved biskop Lise-Lotte Rebel, Derefter videre til Kirkeministeriet nogle gange også til Kirkeministeren og samme vej tilbage til Menighedsrådet.

Ideen om at bygge en ny kirke i Ishøj, blev født i begyndelsen af firserne. Der var et stort behov for en kirke i centrum af Ishøj. Siden 1983 og frem til den nye kirkes indvielse har man anvendt Byrådssalen til gudstjenerster. I 1985 blev der blev udskrevet en arkitekt konkurrence, som blev vundet af arkitektfirmaet Fogh og Følner. Ishøj Byråd kunne ikke acceptere det vindende projekt, fordi kirken lignede en „brandstation“. Det blev besluttet af skrinlægge projektet.

Menighedsrådet, der tiltrådte i 1988 efter kampvalg, var gået på valg for at få bygget en ny kirke, hvilket var tiltrængt, da der kun eksisterede 2 små landsbykirker – Ishøj og Torslunde kirker med plads til kun 100 personer i hver kirke i en by med 20.000 indbyggere.

I begyndelsen af 1989 gik Menighedsrådet i gang med arbejdet om opførsel af en ny kirke i centrum af Ishøj. Opstart med beskrivelse af krav til udseende af opførelsen krævede tilladelse af Kirkeministeriet, ligesom Ishøj Byråd nødvendigvis skulle være en tæt samarbejdspartner ikke mindst fordi Ishøj kommune skulle sælge grunden til kirken til Ishøj Menighedsråd.
Først skulle Menighedsrådet have tilladelse til at bygge en ny kirke i Ishøj. Straks opstod et stort problem, idet det vindende arkitektfirma Fogh og Følner havde krav på et honorar, når der vælges en anden arkitekt end arkitekten, der vinder en arkitektkonkurrence. Menighedsrådet fik et betalingskrav på knap kr. 275.000. Efter mange skriverier godkendte Kirkeministeriet, at Menighedsrådet skulle betale kr. 250.000 til Fogh og Følner.

Der blev afholdt mange møder med Ishøj kommune og Borgmester Per Madsen for at få udarbejdet en samarbejdsaftale og senere udarbejdelse af skøde i forbindelse med køb af grunden til kirken. Det var nødvendigt hurtigt at finde en advokat, der kunne forestå alt det juridiske. Der skulle findes en bygherrerådgiver, til at styre byggeprocessen. Hvem skulle være arkitekt, hvem skulle foretage kirkens udsmykning og mange andre ting.

Kirkebyggeri er der ikke mange der har erfaring med, det var vanskeligt at finde en advokat med forstand på kirkebyggeri, det samme var tilfældet med bygherrerådgiver, entreprenør og ikke mindst håndværkere. Der er meget store krav til materialerne, der anvendes til byggeri af en kirke. Det viste sig, at der skulle involveres mange personer i byggeprocessen, såsom varmekonsulent, kongelig byggeinspektør, klokkesagkyndig og et utal af andre.

Ret hurtigt blev der udfærdiget et byggeprogram for den nye kirkes udseende. Af programmet fremgik det, at kirken skulle tage udgangspunkt i de gamle landsbykirkers udseende, men samtidig have en moderne kirkes udseende. Det var vigtigt, at kirken skulle ligne en kirke og have tydelig genkendelighed som værende en kirke. Kirken skulle fremstå lys, venlig og imødekommende. Menighedsrådet havde ingen kendskab til kirkebyggeri, der var ingen menighedsråd i landet, der havde erfaring med byggeri af kirke, som vi kunne råd og bistand fra. Der blev nedsat et kirkebyggeudvalg, for hvilket jeg blev formand, samt nedsat et kunstudvalg. Menighedsrådet var nødsaget til at se på eksisterende kirker, de sidst nybyggede kirker, og udsmykning forskellige steder i landet.

Samarbejdsaftalen med Ishøj kommune blev underskrevet i april 1990. Endvidere skulle der laves planer for flere ændringer af udenomsarealerne og planlægning af varme til kirken. Først i februar 1993 blev kirkegrunden solgt af Ishøj kommune til Menighedsrådet, en såkaldt sokkelgrund for kr. 300.000. Menighedsrådet kunne kun købe det areal, hvor kirken er beliggende. Alt uden for kirken tilhører kommunen.

Efter et stort forarbejde blev arkitektfirmaet Wohlert arkitekter valgt til at tegne den nye kirke, ligeledes efter Kirkeministeriets godkendelse. Det var primært sønnen Claus Wohlert, der stod for byggeriet, men den gamle hæderkronede arkitekt, professor Vilhelm Wohlert overlod ikke noget til tilfældighederne, og han var med under hele processen.

Der blev lavet flere udkast til den nye kirke. Det blev besluttet, at kirken skulle kunne rumme 300 personer. Wohlert valgte at udføre kirken ud fra de geometriske grundprincipper, nemlig med trekanter, firkanter og cirkler. Herudover skulle der også planlægges sognegård og mødelokaler m.v. i kirkens underetage.

Konstant skulle der træffes mange og nye beslutninger, eksempelvis skulle det besluttes, hvor høj kirken skulle være, hvor højt skulle kirketårnet være, hvem skulle lave kirkeklokkerne, hvad skulle byggemateriale bestå af. Det blev besluttet, at der skulle anvendes rigtig gammeldags mursten. Og parkeringspladser til kirkens besøgende, hvor mange biler skulle der være plads till. Hvordan skulle kirkegulvet laves, hvilken træsort. Til dette blev hentet inspiration fra Louisiana Museums gulv. Adgangsforhold til kirken også fra parkeringskælderen til kirkepladsen. Hvordan skulle bænkene se ud, hvilket materiale skulle anvendes. Det var vigtigt, at man kunne sidde godt og behageligt.  

Undervejs skete der mange justeringer af adskillige ting, blandt andet blev det nødvendigt at reducere tårnets højde til 22 meter og andre detaljer på grund af økonomi. Kirkebyggeri er 3-4 gange dyrere end almindeligt byggeri, fordi processen konstant er meget omfattende og tung.

Hvem skulle tegne de 2 kirkeklokker, hvor store skulle de være og  hvor højt måtte de ringe. Endvidere skal der være inskription på klokkerne, som kom til at være „Hver søndag er min glæde stor. Jeg kalder kom og hør Guds ord“. Klokkerne blev fabrikeret i Polen, men tegnet i Danmark.

Hvem skulle tegne orglet, I øvrigt måtte orglet først installeres nogle år efter kirkens færdiggørelse, fordi kirkerummet skulle sætte sig, Desuden var der heller ikke økonomi til opførelse af orglet.

Forholdsvis tidligt i processen blev det bestemt hvem der skulle være kunstneren, der skulle udføre udsmykningen af kirken, ikke mindst de 6 store vinduer, der var en stor del af udsmykningen.  Menighedsrådet søgte om hjælp til udsmykning hos Carlsberg Fondet, som desværre ikke havde penge til rådighed, da deres formue var gået til renovering af Glyptoteket. Menighedsrådet fik et tip fra Carlsberg Fonden om, at vi skulle prøve at søge Velux Fonden om hjælp, hvilket blev gjort. Heldigvis bevilligede Velux Fonden 2,6 millioner til udsmykningen.

Inden det blev besluttet, at sige ja til midlerne fra Velux Fonden, blev der afholdt flere møder med Velux Fonden. Menighedsrådet havde ikke den store forstand på kunst. Lynhurtigt overtog Velux Fonden den totale styring af udarbejdelsen af kunstudsmykningen af kirken. Når der blev afholdt møder, var beslutningerne allerede truffet af Velux Fonden. Det blev bestemt, at kunstneren Peter Brandes skulle stå for udsmykningen. Peter Brandes har udsmykket flere kirker både før og efter af Vejleå kirke. Peter Brandes er i øvrigt også kendt for sine store vaser ved indgangen til Marselisborg slot i Århus.
Det blev besluttet, at udsmykningen af vinduerne skulle være farvet glasmosaik. Peter Brandes har en manager ligesom sangere normalt har. Her var det Galleri Moderne Silkeborg. Galleriejeren fandt undervejs ud af, at en fabrik i Frankrig var gået konkurs og lå inde med et større lager af farvet glas. Inden der var underskrevet aftale med Peter Brandes blev en stor del af dette glaslager opkøbt af Galleri Moderne Silkeborg. Menighedsrådet gjorde galleriejeren bekendt med, at kontakten endnu ikke var underskrevet, men det betød ikke noget for galleriejeren, der udtalte, at han nok skulle komme af med glasset.

Der blev underskrevet kontrakt med Peter Brandes med adskillige særlige krav. Den eneste, der kunne gennemføre udsmykningen, hvis Peter Brandes blev forhindret i at færdiggøre dette arbejde, var hans kone Maja Engelhardt, hvilket også krævede særlige bestemmelser anført i kontakten.

Fordelen ved, at Peter Brandes blev valgt ret hurtigt i byggeprocessen, var at han var med i hele udførelsen af kirken i et tæt samarbejde med Wohlert arkitekter. Ingen tvivl om, at Peter Brandes var den helt rigtige kunstner til at forestå udsmykningen. Peter Brandes har et meget stort kendskab og viden om både det gamle og det nye testamente, hvilket motiverne i kirkens store vinduer også beviser, da alle vinduerne er forsynet med motiver fra de to testamenter. En sjov ting var, at Peter Brandes ikke selv udførte selve arbejdet med udsmykningen. Dette blev lavet af glaskunstneren Hebsgaard efter Peter Brandes anvisninger. Kirkens øvrige udsmykning som alter, døbefond og andre ting er også udfærdiget af Peter Brandes.

Undervejs opstod der flere store og små uforudsete problemer. Således kan det blandt andet anføres, at Ishøj kommune så sig nødsaget til at udstede 3 ugers byggeforbud, fordi det blev konstateret, at der var blevet anvendt forkert byggemateriale til mørtlen.

Senere i processen blev der udskrevet en borgerkonkurrence om hvad kirken skulle hedde. Menighedsrådet ønskede ikke et navn, hvori Ishøj indgik for ikke at forveksle den nye kirke med den gamle Ishøj kirke. Der indkom mange forslag til navn på kirken, hvoraf Menighedsrådet valgte Vejleå Kirke, fordi flere områder ved kirken hedder noget med Vejleå. Selvfølgelig skulle kirkens navn også godkendes af Kirkeministeriet.

Der var mange andre store opgaver i forbindelsen med opførelsen af kirken, såsom første spadestik, rejsegilde, grundstensnedlæggelse, og endelig indvielse af kirken. Ved rejsegildet blev serveret røde pølser og drikkelse, som det hører sig til. En lille ting der gav anledning til nogen drøftelse i Menighedsrådet var noget så enkelt som højden på flagstangen. Ja, vi var helt nede i de små petitesser i Menighedsrådet.

Første spadestik blev taget 13. maj 1996 kl. 13.00 af kirkeminister Birte Weiss, Biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør Stift, Menighedsrådsformand Erik Ahrensberg, Provst Karen Mogensen, Høje Taastrup Provsti og Borgmester Per Madsen, Ishøj.
 I forbindelse med grundstens nedlæggelsen er der også regler for, hvordan det skal foregå, ligesom der er krav om, at der skal skrives et grundstensdokument, samt hvad dokumentet skal indeholde. Dokumentet skal placeres i en messingcylinder der bærer påskriften Vejleå Kirke, opført 1996-1997. I cylinderen blev lagt tegninger af kirken, et sæt mønter årgang 1996, samt et eksemplar af dagens avis – Dagbladet Roskilde. Røret blev indmuret bag grundstenene i kirkens sydmur i våbenhuset. Herudover valgte Menighedsrådet over grundstenen at indmure sognets logo i forhøjet relief, der blev hentet i Ishøj kKirke under en renovering af denne kirke. Grundstenene blev lagt af Kirkeministeren, Biskoppen, Helsingør Stift, Menighedsrådsformanden, Provsten, Høje Taastup Provsti, og undertegnede formand for Byggeudvalget. Grundstensdokumentet blev oplæst af Borgmester Per Madsen.

Endelig efter adskillige års arbejde med byggeriet af Vejleå kirke blev kirken indviet den 30. november 1997.  Også dette er der strenge regler og procedurer for, hvordan en indvielse af en kirke ska foregå. Indvielsen skete under ledelse af Biskop Lise-lotte Rebel, Helsingørs stift. Samtlige stiftets provster deltog i processionen, hvori borgmester Per Madsen, Menighedsrådets formand, undertegnede i egenskab af formand for byggeudvalget, de involverede arkitekter, kunstneren Peter Brandes og et utal af mange andre, selvfølgelig også af hele Menighedsrådet. En meget højtidelig indvielse og gudstjeneste, der blev transmitteret i fjernsynet.

At være en del af opførelsen af Vejleå kirke var en fantastisk oplevelse, uagtet der i mange år var et utal af store og tidskrævende arbejdsopgaver. Det er ikke ret mange mennesker, der opnår at være med til at bygge en ny kirke, idet der ikke bygges mange nye kirker. En dejlig oplevelse, som jeg ikke ville være foruden. Menighedsrådet havde under hele processens et godt samarbejde med alle involverede parter og ikke mindst blandt medlemmerne af Menighedsrådet indbyrdes. Vejleå Kirke er den største kirke opført i nyere tid.

Nu hvor Vejleå Kirke har 25-års jubilæum, kan det konstateres, at Vejleå Kirke er kendt overalt i Danmark, og besøges dagligt af rigtige mange borgere fra hele landet, der vil se den smukke kirke og ikke mindst den flotte udsmykning, hvor farverne i glasmosaikken reflekteres på de store hvide murflader og derved skaber et forunderligt lys. Om aftenen er de flotte mosaikvinduer belyst.

Alt i alt er Vejleå Kirke utroligt smuk og højner Ishøj på landkortet.

Bjarne Gosvig, formand for det daværende byggeudvalg.