Gravidsamtaler er for dig, der er gravid, eller dig, der skal være far.
En gruppe består af 4 deltagere og ledes af Sophie Nielsen, præst og Marie Johansen, psykoterapeut.
At deltage i gravidsamtaler, kan reducere riskoen for fødselsdepression og kejsersnit og for tidlig fødsel. Det viser en undersøgelse blandt 100 kvinder i Sydhavn sogn.
Samtalerne fremmer tilknytningen til det ufødte barn og forældre-egenskaberne.
Har du lyst til at forberede dig mentalt til livet som forælder til et lille nyt menneske? Så kom og vend dine tanker om livet i maven sammen med andre gravide eller kommende fædre.
Det ufødte barn
Længe inden dit barn kommer til verden, knytter det sig til dig. I lang tid udgør du hele barnets verden, og det kan kende din stemme blandt hundrede andre. Men som kommende mor kræver det stort mod, at knytte et kærlighedsbånd til et barn, som du endnu ikke har holdt i dine arme, og de glade forventninger kan nemt få følgeskab af et tårn af bekymringer.
Gruppen
Samtalerne ledes af Marie Johansen og Sophie Nielsen. I gruppen taler vi sammen om de forskellige tanker, der knytter sig til det at blive mor – om forventninger, bekymringer og meget mere. Vi begynder hver gang med et enkelt ritual, hvor vi synger og tænder lys for det barn, du venter.
Derefter laver vi afspændingsøvelser med fokus på vejrtrækning og barnet.
Den sidste halvanden time er vi sammen om dagens særlige emne. Marie kommer med et oplæg, som vi efterfølgende taler om i gruppen.
Marie Johansen er uddannet id psykoterapeut, META Health Practitioner og reiki-healer.
Konceptet Gravidsamtaler er udviklet af Ph.d. og forsker Henrik Norholt og sognepræst Helene Ferslev. Det er undersøgt blandt 100 kvinder at gruppesamtaler med gravide nedsætter risikoen for fødselsdepression, kejsersnit m.m. markant.