Korworkshop med familien

Korworkshop med familien - Kom og syng med dit barn eller barnebarn. 
 
Nu får Ishøj kirke sit eget familie kor.
Tirsdag d. 7. november 2017 starter et helt nyt familiekor op i Ishøj kirke. Har du og dit barn eller barnebarn mod på at prøve kræfter med at synge livsglade og inspirerende sange er der åbent for tilmeldinger nu. Alle kan deltage både voksne med og uden børn kan være med og ifølge Helene Dahl som vil lede og undervise koret, kan alle synge, man behøver ikke at have sunget før eller kunne læse noder for den sags skyld.
 
Sammen med Organist Jakob Davidsen vil Helene stå i spidsen for de 4 kor prøver som løber kl. 17-18 fra d. 7. november t.o.m d. 28 november samt den afsluttende optræden, som vil foregår den 1. søndag i Advent i Ishøj kirke kl. 10.
 
Helene (som er Ishøj Kirkes nye kirkesanger) har 20 års erfaring som korleder indenfor rytmisk musik, hun er udannet sangerinde og korleder fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og har de sidste 20 år arbejdet med flere af de bedste gospelkor i Danmark både som solist og kor dirigent. 
 
Familiekoret er som nævnt åbent for alle der ønsker at synge. Det er både for voksne og børn, som vil opleve den smittende glæde og energi man får sammen med andre i den rytmiske korsang. I første omgang er målet at samle ca. 15 børn og voksne, men der er i princippet ingen grænser for hvor mange og hvem der kan være med. 
 
Det er gratis at deltage, men kræver en tilmelding senest d. 9 oktober til Jakob Davidsen på kirke@jakobdavidsen.dk.  
 
 
Vi glæder os til at se jer!
KH Helene Dahl (Sanger) & Jakob Davidsen (organist)