Alteret

Alterbordet
Alterbordet har samme proportioner som kirkeskibet: 120 x 240 cm. Bordpladen er en rosa sten fra Jerusalem lagt over en opmuret, marmorglittet sokkel, der er udsmykket med relieffer i hvidt porcelæn. Disse relieffer gentager i stærkt stiliseret form enkelte motiver fra hver af de seks store trekantede glasruder.

På forsiden mod skibet ses Kain og Abel, de forbundne brødre, hvor brodermordet her er symboliseret ved et brud i den streng, der forbinder dem. Ved siden af finder vi Jobs hånd, som er udstrakt spørgende eller klagende imod Gud. For alterbordets ende mod syd ses den korsfæstede Jesus, og for den anden bordende den knælende Isak. På bagsiden af alteret ses et Kristushoved svarende til hovedet på Getsemane Have ruden. Og ved siden af dette et lille ansigt med et udtryk som et skrig, svarende til Lazarus' ansigt.

I en lille trekant, Treenigheds-symbolet, er i alterbordets midtpunkt nedlagt en splint af samme type sten som resten af alterbordet, men fra selve Golgata: et konkret udtryk for, hvorfra kristendommen tog sin begyndelse.

 

 

 

Krucifikset
Til alteret hører også et bronzekrucifiks. Kristus hænger her på et T-kors, der jo ikke er så almindeligt nuomdage som det latinske kors, men man mener, at det var det, som blev anvendt af de første kristne. I den berømte Basilika for Frans af Assisi har f.eks. Fra Angelico også fremstillet korsfæstelsen på et T-kors.

Krucifiksets sokkel gentager endnu en gang rummets proportioner. På denne sokkel er indfældet små farverige emaljearbejder, der atter bearbejder de seks vinduesmotiver. Hele krucifikset er inspireret af Frøslevskrinet, et relikvieskrin fra 1100-tallet med indlagte, farverige emaljearbejder og påsat krucifiks, der blev fundet i en sønderjysk mose efter ca. 800 år. (Faktisk har Peter Brandes omtalt hele Vejleå Kirke, især som den fremtræder oplyst indefra om aftenen, som et lignende 'smykkeskrin'.)

Hvor man i de fleste kirker finder en altertavle bag alteret, må man her træde nogle skridt tilbage og hæve blikket op til den store, trekantede røde rude over koret: Her genfindes straks krucifikset som det centrale motiv.

 

 

Altersølvet
Altersølvet er skabt af Peter Brandes som led i totaludsmykningen af Vejleå Kirke. Sølvtøjet er - hvad der er usædvanligt - støbt og meget tungt. Hvis man støber sølv på samme måde som bronze, sker afkølingen så langsomt, at sølvet vil danne små blærer. Men Brandes har modelleret alle enhederne op i gips, hvorefter de er støbt i Italien efter en særlig teknik, der tillader hurtig afkøling.

Til alterbordet hører en vinkande, en kalk, en oblatæske, en disk og to store lysestager. Alt sammen er ottekantet. (Ifølge traditionen er tallet for Kristus 888, og det liggende ottetal er tegnet for evighed.)

Vinkandens håndtag har form som en blod- eller vindråbe. på dens sider ses ligeledes små dråber, som naturligvis også kan være tårer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kalken er rund, men har ottekantet sokkel og fod og er forsynet med fire hældetude til minde om den tid, da kalken var en fælleskalk, som alle drak af. I form svarer den til døbefonten, idet hældetudene markerer døbefontens firkantede rand. I soklen er indridset bogstaverne I N R I inskriptionen på Jesu kors: J(esus) N(azarenus) R(ex) J(udaeorum) - Jesus fra Nazareth, jødernes konge. På kalkens fod ses små relieffer: to korsfæstelsesmotiver, nedtagelsen fra korset og gravlæggelsen.

 

 

 

Oblatæsken er blot udsmykket med en fod med en nagle i, der fungerer som håndtag på låget.

Disken har to motiver: en (såret) hånd og fod.

 

 

 

 

 

 

Lysestagerne er ens. På siderne er der kronede kristushoveder og en brændende tornebusk, og på fodens flader ses et øje med en tåre, en flamme og en stjerne. Symboler, der associerer med lys og åbenbaring.