Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Musikalsk Sommer · Sommeropera · Line Juul Andersen & Jacob Beck

JUL
28

Musikalsk Sommer · Sommeropera · Line Juul Andersen & Jacob Beck


Dato Torsdag d. 28. juli 2022, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Sted Vejleå Kirke, Ishøj Boulevard 1, 2635 Ishøj
Musikalsk Sommer · Sommeropera · Line Juul Andersen & Jacob Beck

Mezzosopran Line Juul Andersen og pianist Jakob Beck vil opføre kendte og elskede sange fra operaer, operetter, musicals – og måske også en kending fra den danske revy.

 

Line Juul Andersen, mezzosopran, er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Malmö Opera Academy.

Som helt ung havde hun faktisk sit første professionelle ansættelsesforhold i Vejleå Kirke som sanger. Siden da er det gået stærkt og hun debuterede i 2016 på Malmö Opera som Rövarflickan i Benjamin Staerns Snödrottningen.

Hun har siden sæson 2019 været en fast del af Det Kongelige Operakor ved Det Kongelige Teater, hvor hun også er blevet brugt som solist under sin ansættelse. Hun er derudover særdeles aktiv som lied-, opera- og oratoriesanger med utallige koncerter i Danmark og Sverige.


Jakob Beck er uddannet pianist på konservatorier i Odense, Hannover, New York og Århus. Han afsluttede sin solistklasse i 2002 med en række anmelderroste debutkoncerter. Som pianist har Jacob Beck optrådt flittigt som solist, kammermusiker og akkompagnatør i ind- og udland.

Jakob Beck har specialiseret sig i arbejdet med klassiske sangere inden for både lied, oratorie- og kirkemusik, men især teatermusikken – altså opera, operette og musical. Som akkompagnatør var han en årrække ansat ved både Det kgl. danske Musikkonservatorium og Opera-Akademiet ved Det Kongelige Teater. Derudover er han rundt i hele landet i både koncert- og teatersammenhænge. Han har stået i spidsen for musikken for til operaer, operetter, musicals, operashows mv. for bl.a. Det kgl. Teater, Den fynske Opera, Tivoli, Københavns Operafestival, Ålborg Operafestival, Kammeroperaen, Folkeoperaen, Musikteatret Undergrunden og operakompagniet Nontardar.