VK Forestilling Rødhalsen i Vejleå Kirke

APR
23

VK Forestilling Rødhalsen i Vejleå Kirke


Tirsdag d. 23. april 2019, Kl. 17:00 til kl. 19:00
Vejleå Kirke, Ishøj Blvd. 1, 2635 Ishøj
Gratis

Stine Michel har indspillet en musikfortælling inspireret af Selma Lagerlöfs Kristuslegende Rødhalsen. Med udgangspunkt i fortællingen om Rødhalsen er der skabt en poetisk musikfortælling af høj kunstnerisk kvalitet for børn og voksne. Ved elegante og originale kunstgreb lægges en gammelkendt kristusfortælling i nutidige rammer og får fornyet aktualitet. Vejleås minikonfirmander medvirker i forestillingen. 

Lidt om handlingen: Rødhalsen kan ikke forstår hvorfor Gud har skabt den grå, når den har fået navnet Rødhals. Gud siger ”Lille fugl, du må selv gøre dig fortjent til dine røde fjer.” En dag sidder Rødhalsen og fortæller sine unger hvordan den i mange genrationer har forsøgt at vinde sin røde farve, da den bliver afbrudt af et optog. Rødhalsen får øje på en mand der kommer bærende på sit eget kors. Senere da manden hænger på korset får han en tjørkrans om hovedet. Den lille fugl ser hvordan tornene stikker ham i panden, og beslutter sig for at hjælpe manden i hans nød.