
Sommertoner fra nær og fjern – et musikalsk møde mellem Kina og Norden
Tre unge musikere med forskellige musikalske traditioner mødes i en fælles ambition om, at formidle den musik, de holder af og den tradition, de hver især er rundet af. Repertoiret spænder over traditionel kinesisk musik, nordisk folkemusik, klassisk musik og nye kompositioner.
Zhang Yu er født i Kunming i det sydlige Kina og uddannet i traditionel kinesisk musik ved Yunnan Arts University. Hun spiller en række instrumenter herunder guzheng, en 21-strenget harpe, og erhu, en tostrenget violin.
Organist Jens Adam Hørning og oboist Freja Arendt er begge født i Danmark og uddannede ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
De vil fortælle om instrumenterne og musikken undervejs.
Gratis adgang