Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Højskoleeftermiddag · Den anden Andersen

OKT
10

Højskoleeftermiddag · Den anden Andersen


Dato Mandag d. 10. oktober 2022, kl. 14:00
Sted Vejleå Kirke, Ishøj Boulevard 1, 2635 Ishøj
Højskoleeftermiddag · Den anden Andersen

Den anden Andersen

Sognepræst Otto Lundgaard

I år er det (allerede) fire år siden, at vi tog afsked med vores anden, store digter med efternavnet Andersen. Den anden Andersen havde fornavnet Benny, og han var elsket, læst og sunget som ingen anden digter – selvom hans digte ikke altid rimede. Og selvom mange af os skulle vænne sig til Povl Dissings måde at synge dem på og siden måtte erkende, at ingen kunne synge dem som han.  

Benny Andersen var både lys og mørk, munter og melankolsk; måske derfor evnede han altid at møde os i øjenhøjde. Med en omskrivning fra den kendteste af hans viser, så fløj han aldrig i flok, han var ikke mange nok. Eller som kun han kunne sige det: "Jeg er for få". Og dog følte læseren sig aldrig for få, når først hun eller han blev mødt af Andersens ord og toner, der ville os noget.